Q-Park åbner nyt P-hus på Silkeborg torv
tirsdag, 07 marts 2017

Lørdag den 4. marts 2017 er der stor åbningsfest for silkeborgenserne af den nye parkeringskælder på Silkeborg Torv med bl.a. musikalske indslag, biludstilling og børneunderholdning. Arrangementet afholdes af entreprenørfirmaet A. Enggaard i samarbejde med handelSilkeborg og Q-Park.

Mandag den 6. marts bliver parkeringskælderen så officielt indviet af Silkeborgs borgmester Steen Vindum, og de første bilister vil kunne køre ind i parkeringskælderen omkring kl. 13.

Parkeringskælderen er en del af et ombygnings- og renoveringsprojekt af hele Silkeborg Torv. Selve Torvet skal stå klart til indvielse i sommeren 2017, men p-kælderen er allerede i drift fra starten af marts med sine 220 p-båse i 2 niveauer til stor glæde for de handlende på og omkring Silkeborg Torv.

Q-Park vil i den forbindelse være tilstede lørdag den 4. marts med underholdning for børn og unge. Der vil blive uddelt 400 refleksveste til de små, mulighed for at prøve kræfter med to trafikbaner og tabletspil. Det hele er med fokus på trafiksikkerhed, som er en del af Q-Parks CSR strategi. Har du spørgsmål til brug af p-kælderen, priser og betingelser eller blot er nysgerrig på, hvordan det er at være p-vagt, så kan du spørge én af Q-Parks egne vagter, som vil være tilstede hele dagen.

Efter den officielle åbning vil p-kælderen være døgnåben. Q-Park vil stå for den daglige drift og løbende holde opsyn samt yde service til parkanterne. 

 
 
Find parkering

Find parkering

By:
Søg >