Parkering i København

Så nemt er det at finde en P-plads i København

Der er altid en P-plads til dig i København. Københavns Kommune nedlægger den 1. juni 600 P-pladser på gaden i Indre By. Men der er tusindevis af P-pladser i P-huse over hele byen. Så du kan sagtens tage bilen til byen! 

Der er altid plads til dig

Er du ikke sikker på, hvor du skal parkere, når du tager bilen til København?

Så har vi gode nyheder til dig! Der er faktisk rigtigt mange P-pladser overalt i København, som du kan køre direkte til - helt uden at lede.

Der er tusindvis af P-pladser i P-huse i hele byen. Tæt på populære destinationer, offentlig transport og deletransport som løbehjul og cykler. Q-Park alene har over 3.000 pladser på centrale beliggenheder i København. 

En god tur til København starter og ender med stressfri parkering

I P-husene slipper du for at lede efter en P-plads, og du skal aldrig parallelparkere, mens de andre trafikanter venter.

Du holder altid i tørvejr, og i sommervarmen holder din bil fint i skyggen. Der er god plads rundt om din bil, og har du børn med i bilen, er der fin plads til at få dem sikkert ud af bilen. Helt uden trafik omkring jer. 

Du fjerner en bil fra gaden, mindsker søgetrafiken og hjælper med at mindske C02 og skabe plads til mennesker og byliv. 

Hos Q-Park kan du endda booke din parkering hjemmefra, så du heller ikke skal tænke på betalingen. Alting foregår automatisk, og bommen åbner for dig i både ind- og udkørsel. 

Betal med din sædvanlige app

Du kan betale med din sædvanlige app, når du parkerer i P-hus i København

I Københavns P-huse med bom kan du betale med betalingsapps, præcis som du plejer, når du parkerer på gaden. Her er det bare endnu nemmere.

Når du har aktiveret ”automatisk kameraparkering” i din app, kan du køre direkte ind i anlægget og ud igen uden at gøre noget som helst. Bommen åbner for dig, og din parkering bliver automatisk afsluttet, når du kører ud.

Elopladning i København I mange af P-husene har du også mulighed for at lade din bil op når du besøger København. Q-Park har for eksempel 25 ladestandere i P-huset ved Vesterport og 24 i P-huset ved Nørreport. Så kan du parkere bekymringsfrit inde i byen og lade bilen op samtidigt.

P-huse i indre by i København

kort kbh

Find Apcoas P-huse her

Find Jeudans P-huse her

Find Q-Parks P-huse her

 

 

arrow