Advarsel

Forsøg på svindel!

Vi oplever desværre i øjeblikket forsøg på svindel med falske afgifter. Læs mere nedenfor.

Vær opmærksom på falske afgifter!

Vi oplever desværre i øjeblikket forsøg på svindel med falske afgifter. 

Opkald om manglende betaling af falske afgifter

I nogle få tilfælde har en person, som udgiver sig for at være ansat hos Q-Park, kontaktet folk telefonisk og krævet betaling for fiktive P-afgifter. Denne person har ingen tilknytning til Q-Park, og hændelserne er politianmeldt. 

Q-Park foretager aldrig denne slags opkald i forbindelse med pålagte P-afgifter.

Oplever man at blive kontaktet på denne måde, anbefaler vi, at man ikke afgiver nogle oplysninger og naturligvis heller ikke betaler den fiktive P-afgift. Derudover råder vi til, at hændelsen meldes til politiet, ligesom vi meget gerne vil høre om det. 

Falske afgifter pålagt i Aalborg

I et enkelt tilfælde har vi fået kendskab til, at nogle personer har udstedt falske P-afgifter i Q-Parks navn. Afgifterne ser professionelle og autentiske ud, men betalingskoden (FIK-koden) tilhører ikke Q-Park

Afgiften, som vi har fået kendskab til, er ”udstedt” på Sofiendalvej 11 i Aalborg, hvor Q-Park fører parkeringsopsyn. Bilister kan dermed tro, at den falske P-afgift er ægte og pålagt af Q-Park

Afgifterne er udskrevet på gult papir. Q-Parks afgifter er altid hvide med rød bagside og har Q-Parks officielle logo. Se billederne nedenfor for at kende forskel på en ægte P-afgift fra Q-Park og den falske, gule afgift.

Sammenligning af falsk og aegte P-afgift 

Q-Park gør opmærksom på vi p.t. ikke er bekendt med andre end denne ene afgift. Modtager du en P-afgift fra Q-Park på gult papir, bør du kontakte Q-Park på telefon 7025 7212 eller e-mail info@q-park.dk for at tjekke, om din afgift er falsk. 

Q-Park har naturligvis politianmeldt hændelsen. 

Med venlig hilsen 
Q-Park

 

Seneste nyheder

  • Nu falder sneen!
    | De fleste af os går nok og håber lidt på en hvid jul, selvom det hvide tæppe af sne ofte giver lidt udfordringer i trafikken. Og hvordan er det nu med reglerne for parkering i snevejr?
    Læs mere
  • Husk p-skiven på søndag!
    | Efter sommerens slutspurt har efteråret endeligt taget over, og allerede på søndag sætter vi urene tilbage igen. Det er starten på sæsonen for p-skiver og ure, der ikke helt stemmer. 
    Læs mere

  • | Træt af at lede efter parkering i København? Eller dropper du helt at tage bilen, fordi du ikke ved, hvor du skal stille den? Københavns Kommune nedlægger den 1. januar 650 P-pladser i Indre By. Heldigvis har Q-Park masser af plads til dig.  
    Læs mere
arrow