ARTIKEL

Betalt parkering = store følelser

Betalingsparkering vækker stærke følelser

At betale for parkering er et glødende emne, som ofte vækker meget stærke følelser, især når priserne stiger. 

Som bilist føler man sig måske prisgivet af et marked, som ikke er nemt at gennemskue. På den anden side er det tydeligt for både offentlige og private parkeringsoperatører, at de rette regler for parkering gør en kæmpe forskel for, hvor rart det er at bo i en by – og hvor nemt det er at komme rundt i den. 

Mange billister mener, at parkering er for dyrt. Det skyldes bl.a., at de lokale myndigheder sjældent begrunder de valg, de træffer omkring parkeringstaksterne, ligesom de heller ikke italesætter problemerne med gratis parkering eller de successer, som bliver skabt med betalingsparkering. 

Taksterne for parkering fastsættes som regel på basis af:

  • behovet for at dække omkostninger; 
  • resultatet af politiske forhandlinger; eller
  • nabobyernes takster.

 

Det er sjældent særligt nemt at gennemskue, hvordan en parkeringstakst er udregnet. Men findes der en mere rationel metode til at fastsætte prisen på parkering, som både er nem at kommunikere og gavner kommunerne, parkeringsbranchen og sidst men ikke mindst en bys indbyggere og besøgende?

Det mener vi, at der gør.

En økonomisk tilgang til fastsættelse af parkeringstakster
Det centrale i den økonomiske tilgang er en pris for parkering, som er baseret på, hvad der gavner samfundet som helhed mest muligt. 
Det er lykkedes, når prisen får folk til at vælge den rigtige parkeringsplads:

  • En lav pris er ikke ideel, fordi den vil tiltrække for mange biler, så der er ikke er flere ledige pladser tilbage;
  • En for høj pris vil få folk til at holde sig væk;
  • Den ideelle pris er baseret på, hvor attraktivt området er. Jo mere attraktivt et område, jo højere pris.

Betalingsparkering_foelelser

Fordelen ved en økonomisk tilgang til prisen på parkering er, at den er nem at forklare. Disse spørgsmål skal besvares:

  • Svarer den nuværende parkeringstakst til områdets generelle økonomiske præstation? Ville en justering af taksten kunne hjælpe området til at præstere bedre økonomisk? 
  • Er der nok parkeringspladser? Og hvis ikke, er det så muligt at dæmpe efterspørgslen med en højere pris på parkering og/eller ville det give mening at investere i mere offentlig transport eller større parkeringskapacitet?
  • I hvor høj grad kan en større differentiering i taksterne hjælpe med at fordele presset på parkering mere jævnt? 
Svarene danner basis for en pris på parkering, som regulerer parkeringen efter områdets behov og samtidig er gennemsigtig og nem at forklare. 

Seneste nyheder


  • | Foråret lader indtil videre vente på sig, men måske hjælper det, når vi på søndag den 26. marts kl. 2:00 skifter til sommertid. Mens vi håber på varmere vejr og blå himmel, skal vi huske at få p-skiven med over på sommertid. 
    Læs mere
  • Nu kommer sneen!
    | De fleste af os går nok og håber lidt på en hvid jul, selvom det hvide tæppe af sne ofte giver lidt udfordringer i trafikken. Og hvordan er det nu med reglerne for parkering i snevejr?
    Læs mere
  • Effektiv innovation med 3D-print
    | Innovation ligger i vores DNA. Vi innoverer ikke alene vores parkeringsanlæg og kundens digitale rejse men også bag kulisserne.
    Læs mere
arrow