ARTIKEL: FREMTIDENS PARKERING - DEL 1

Selvkørende biler

Læs første artikel i serien af fire:

Selvkørende biler - Klar til fremtiden  


Selvkørende biler

Klar til fremtiden 

Tidligere virkede fremtiden som noget, der lå meget langt væk … Et fjernt landskab som ville få betydning for vores børn, vores børnebørn og sågar vores oldebørn. I dag står fremtiden nogle gange klar til at møde os lige rundt om hjørnet. Den aktualitet gør, at fremtiden påvirker alle aspekter af vores liv og dermed også parkering. 

Helt nøjagtigt er der fire sammenhængende aspekter ved fremtiden, som har stor betydning i forbindelse med netop parkering: 

  • Selvkørende biler
  • Menneskers selvstændighed
  • Et velfungerende samfund
  • Intelligent infrastruktur 

Dette er den første af fire artikler, der hver tager fat i et af ovenstående aspekter.  

 

Fremtidens parkering_Vi skaber kvalitet hos Q-Park

Figur 1 – Fremtidens parkering. Del 1: Selvkørende biler 

 

Selvkørende biler vil ændre vores samfund

Ingen kan med nøjagtighed sige, hvornår selvkørende biler bliver en helt normal del af hverdagen.

  • Vil der gå 10 år, som nogle mener, eller mere end 50 år som flere og flere eksperter mener?
  • Uanset hvor lang tid der går, før helt selvkørende biler gør deres indtog, hvad vil de så betyde i forhold til parkering?
  • Eller helt nøjagtigt: Hvad er Q-Parks tilgang til at håndtere dette fænomen? 

Biler, der er selvkørende i forskellig grad, er allerede begyndt at dukke op i trafikken. I takt med at de bliver mere og mere gængse og også billigere, vil det være helt naturligt, at flere og flere ønsker at eje en selvkørende bil. Efterhånden som selvkørende biler bliver mere almindelige, vil fordelene ved dem blive tydelige. Fx lettere adgang til transport for ældre eller mennesker med handikap.  

 

Førerløse biler_Vi skaber kvalitet hos Q-Park 

Figur 2 – Selvkørende biler kræver en bred vifte af teknologier 

 

Men selvkørende biler kan også skabe nye problemer som fx flere trafikpropper og en negativ påvirkning af miljøet, idet der vil blive kørt flere kilometer.  

Vil selvkørende biler betyde, at flere mennesker får adgang til transport på vejene? Hvad med den måde vi bruger vores tid på, når transporttiden bliver et miks af arbejde og fritid? Hvor ofte vil vi se tomme biler, når de er på vej for at hente indkøb eller medlemmer af familien?  

 

Fremtidens parkering_Segway 

Figur 3 – Selvkørende biler iblandt os. Er det slut med offentlig transport?

Er det slut med parkering på gaderne? Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af selvkørende biler iblandt os vil medføre ændringer i lovgivningen, offentlige finanser, trafiksikkerhed og –effektivitet, når mennesker, infrastruktur og offentlig transport skal tilpasse sig de nye forhold. 

Måske vil én af de største ændringer være ideen om dør-til-dør mobilitet. Det vil påvirke alt og alle, hvis folk opgiver offentlig transport og ”Park & Ride”-løsninger til fordel for førerløs transport lige til døren. 

 

På vej mod førerløs parkering

Alle disse selvkørende biler vil have behov for at parkere et eller andet sted, og helst i nærheden af det sted, hvor de har sat deres passagerer af eller skal samle dem op igen. Ingen ønsker at vente eller opleve, at deres transport bliver mindre fleksibel. 

Derudover er der ingen, der ønsker, at en masse tomme biler øger presset på vores – allerede trafikerede – veje. Og parkering på gaden vil ikke være løsningen, da parkeringskapaciteten på gaderne allerede reduceres i mange byområder til fordel for cykler, busser, taxaer og fodgængere. 

Q-Park har allerede tænkt mange tanker om, hvad alt dette vil betyde for parkeringsanlæg, der bliver opført til netop dette formål. Selvom konceptet med selvparkerende biler stadigvæk kun er i sin vorden, har vi ikke desto mindre udvidet vores planlægningsperspektiv. Vi er nemlig klar over, at vi i fremtiden højst sandsynligt skal kunne huse førerløse biler og skifte fra en tilgang, der hedder “parkér din bil” til løsninger rettet mod at “din bil parkerer sig selv”.  

  

Fremtidens parkering

Figur 4 – Gode nyheder!

 

Vi kan eksperimentere hurtigere og mere sikkert! 

Hvad betyder det helt nøjagtigt?Der er gode nyheder, når det handler om at blive klar til fremtiden. 

Da vores parkeringsanlæg er mindre komplekse end gader og veje i den indre by, kan vi eksperimentere hurtigere og mere sikkert. Der er ingen hurtigkørende trafik, ingen ugunstige vejrforhold og stort set ingen legende børn eller cyklister eller fodgængere i nærheden. Skiltene er robuste, og vi benytter os allerede af overvågning.

Vi ved også, at selvkørende biler nødvendigvis skal være i en vis radius fra deres ejere/brugere, idet selvkørende biler skal opfylde behovet for fleksibilitet og øjeblikkelig mobilitet.

Vilkårlige “Kiss+Ride” afsætningsmuligheder på gaden vil ikke være nok til at imødekomme det potentielle behov for afsætning og afhentning, idet parkeringskapaciteten på gaderne allerede reduceres til fordel for mennesker og attraktive områder.

For Q-Park betyder selvkørende biler ikke revolution men nærmere evolution. 

  

Fremtidens parkering, lad os komme i gang

Figur 5 – Lad os komme i gang med at skabe fremtidssikrede løsninger med merværdi 

 

Q-Park: Fremtidssikrede løsninger med merværdi

Som en fremsynet udbyder af parkering er der en række spørgsmål, vi helt naturligt skal tænke ind: 

  • Hvilke services vil skabe værdi for ejerne af selvkørende biler eller virksomheder med en decideret vognpark?
  • Hvilke ændrede behov vil brugerne og samfundet have, og hvordan skaber vi ligevægt mellem disse behov i byer, der bliver mere og mere tætbefolkende?
  • Hvordan skal vi fremover designe, planlægge og bygge vores parkeringsfaciliteter på en effektiv måde?
  • Hvilke specifikke aktiviteter skal vi teste, forbedre og skalere?
  • Hvordan kan vi optimere parkeringskapaciteten i byområder og sikre, at den er anvendelig og tilgængelig?
  • Hvordan vil situationen være ved spidsbelastning i parkeringshuse og på gadernes Kiss+Ride afsætnings- og afhentningssteder?
  • Har selvkørende biler behov for belysning og ventilation? Måske ikke, måske bare i mindre grad!
  • Vil selvkørende biler blive så smarte, at de også kan lade sig selv op? I så fald skal vi tænke på, hvordan vi optimalt opfylder selvkørende bilers opladningsbehov?
  • Kræver de mindre plads?
    • Sikkert ikke. De har samme størrelse og har brug for plads til at køre rundt og til at dreje ind i og ud af parkeringsbåse.
    • Måske skal de ikke åbne dørene, men det giver ikke en enorm pladsbesparelse.

 

Uanset hvad vi som samfund tænker om selvkørende biler – om de er sikre og praktiske og hvornår vi helt nøjagtigt når et kritisk punkt i forhold til brugen af dem – så vil Q-Park være klar. 

Sammen med partnere som vi har tillid til, fortsætter vi vores arbejde mod fremtidige løsninger, der skaber merværdi for ejere af selvkørende biler og for virksomheder med deciderede vognparker. Vi vil transformere vores parkeringsanlæg, så de passer til disse løsninger, for vi er en proaktiv virksomhed, der er klar til at se fremtiden i øjnene!  

Fremtidens parkering

Figur 6 - Q-Park er klar til fremtiden!

 





Seneste nyheder

  • Digitale processer
    | Digitale forandringer kræver størrelse og kompetencer
    Læs mere
  • Nyt ankenævn for private P-afgifter
    | Q-Park er tilsluttet Parkeringsklagenævnet
    Læs mere her
  • Plads til natur, fritid og kultur
    | Parkering under jorden fjerner bilerne fra gaderne og skaber plads til byliv.
    Læs mere
Please wait
Online betalingsmuligheder
American Express
Dankort
Maestro
Mastercard
Visa