Pressemeddelelse

Sommertid 2019

Sommertiden starter den 31. marts. Husk at stille både ure og p-skiven. 


Husk P-skiven på søndag!

Foråret har meldt sin ankomst, og på søndag den 31. marts kommer sommertiden, når kl. 2.00 bliver til kl. 3.00. De fleste af os husker nok at få stillet urene en time frem i løbet af søndagen, men det er faktisk også en rigtigt god idé at huske P-skiven. 

Skiftet til sommertid skaber ofte udfordringer, indtil alle urene igen viser rigtigt. Et af de ure, som de fleste af os nok ofte glemmer, er det, der sidder i bilen. Men det kan blive en dyr fornøjelse, når vi parkerer og sætter p-skiven forkert. Den elektroniske p-skive er heller ingen garanti, for det er langt fra alle modeller, der automatisk indstiller tiden, som fx mobiltelefonen gør det. 

Det kan være dyrt at glemme P-skiven 

Det ville være trist at fejre foråret med en p-afgift. Derfor minder Q-Park som altid alle bilister om at indstille uret i bilen og den elektroniske p-skive allerede på søndag for at undgå kedelige p-afgifter. 

”Vi skal mindske misbruget af parkeringspladserne dér, hvor vi laver parkeringskontrol. Det kan vi kun ved at kontrollere bilernes p-skiver, og vores p-vagter kan kun forholde sig til det, som p-skiven viser”, siger Q-Parks direktør Alex Pedersen. 

Q-Park har naturligvis nøjagtig samme bemanding på søndag efter skiftet til sommertid som på alle andre søndage.

Seneste nyheder

  • Hospitalsparkering - ni ekspertråd
    | Effektiv og bekvem parkering er afgørende for et velfungerende hospital. Find ni ekspertråd til hospitalsparkering her.
    Få tips her
  • Q-Park Bruul, Mechelen
    | Q-Park Bruul – Fremtidssikret parkering med biler under jorden, en grøn park på overfladen og plads til fodgængere, cyklister og offentligt transport. 
    Læs mere
arrow
Online betalingsmuligheder
American Express
Dankort
Maestro
Mastercard
Visa