NYHED

Husk at sætte P-skiven til sommertid

Foråret er endelig over os, og på søndag den 27. marts kl. 2:00 skifter vi til sommertid. Men det er ikke nok at huske urene – det er også vigtigt at få P-skiven på sommertid.

I det herlige forårsvejr skal vi nok huske at sætte havemøblerne frem. Og de fleste af os husker sikkert samtidig de fleste af urene, selvom det måske ikke lige bliver kl. 2:00 om natten. 

De næste par uger kan resultere i lidt udfordringer og sjove situationer, indtil vi har fået indstillet alle ure til samme tid. Men det kan også blive mindre sjov at glemme især ét af urene – nemlig det i bilen. 

 

Det kan blive dyr at lade bilen køre på vintertid

Hvis uret i bilen viser en time forkert, kan man nemt få sat P-skiven forkert. Og mange glemmer også, at den elektroniske p-skive heller ikke er en garanti. Det er nemlig ikke alle modeller, som automatisk indstiller tiden, som fx mobilen gør det. 

En P-afgift er en sløj start på foråret. Derfor minder Q-Park igen i år alle bilister om at indstille uret i bilen og den elektroniske p-skive allerede på søndag for at undgå kedelige p-afgifter. 

”Vores job er jo at mindske misbruget af parkeringspladserne dér, hvor vi laver parkeringskontrol. Det kan vi kun ved at kontrollere bilernes p-skiver, og vores p-vagter kan kun forholde sig til det, som p-skiven viser”, siger Q-Parks direktør Alex Pedersen. 

Q-Park har naturligvis præcis samme bemanding på søndag efter skiftet til sommertid som på alle andre søndage.

Seneste nyheder


  • | Foråret lader indtil videre vente på sig, men måske hjælper det, når vi på søndag den 26. marts kl. 2:00 skifter til sommertid. Mens vi håber på varmere vejr og blå himmel, skal vi huske at få p-skiven med over på sommertid. 
    Læs mere
  • Nu kommer sneen!
    | De fleste af os går nok og håber lidt på en hvid jul, selvom det hvide tæppe af sne ofte giver lidt udfordringer i trafikken. Og hvordan er det nu med reglerne for parkering i snevejr?
    Læs mere
  • Effektiv innovation med 3D-print
    | Innovation ligger i vores DNA. Vi innoverer ikke alene vores parkeringsanlæg og kundens digitale rejse men også bag kulisserne.
    Læs mere
arrow