PRESSEMEDDELELSE

HUSK P-SKIVEN I NÆSTE WEEKEND!

Det kan være svært at tro det, men den er god nok. På søndag er det officielt slut med sommertid, og det betyder, at det er tid til at stille både uret og p-skiven. 

 

Efter en historisk varm sommer, som tilsyneladende ingen ende ville tage, har de fleste af os nok lidt svært ved at forstå, at vintertiden står for døren. I weekenden er det dog en realitet, når vi natten til søndag den 28. oktober stiller urene en time tilbage. 

Vi kan måske lade havemøblerne stå ude lidt endnu. Men det er stadig en god idé at huske mere end blot urene på søndag. Det er nemlig også vigtigt at få indstillet P-skiven.

Traditionelt skaber overgangen til vintertid nemlig en del udfordringer, når urene ikke rigtigt stemmer. De fleste bilister glemmer at få indstillet uret i bilen med det samme og får derfor sat P-skiven forkert, når de parkerer. Ligesom mange heller ikke er opmærksomme på, at den elektroniske P-skive ikke automatisk indstiller tiden, som fx mobiltelefonen gør det. 

Det kan blive dyrt at glemme P-skiven 
Det er altid ærgerligt at få en P-afgift. Derfor minder Q-Park alle bilister om at indstille uret i bilen og den elektroniske P-skive på søndag for at undgå de kedelige P-afgifter. 

”Vi skal fjerne eller mindske misbruget af p-pladserne dér, hvor vi fører opsyn. Det kan vi kun gøre ved at tjekke, om bilernes P-skiver er indstillet korrekt. P-vagterne har kun p-skiven at forholde sig til, når de skal kontrollere, om en bil har ret til at holde på p-pladsen” siger direktør hos Q-Park Alex Pedersen. 

Alex Pedersen tilføjer, at Q-Park naturligvis har præcis samme bemanding den 28. oktober som på alle andre søndage.

 

Seneste nyheder

  • Færre omkostninger og et mindre CO2-aftryk
    | Store besparelser på lyskilder og energiregningen. 
    Læs mere
  • Betalt parkering = store følelser
    | Betalingsparkering vækker stærke følelser
    Læs mere her
  • Digitale muligheder
    | Digitale løsninger skaber muligheder for vækst
    Læs mere
Please wait
Online betalingsmuligheder
American Express
Dankort
Maestro
Mastercard
Visa