Q-Park og Trafiksikkerhed

RÅDET FOR SIKKER TRAFIK


Rådet for Sikker Trafik arbejder med rådgivning, undervisning og kampagner for, at vi alle kan bevæge os sikkert ud i trafikken. Både Q-Parks kunder og medarbejdere er i sagens natur omgivet af biler og trafik, og det er oplagt, at vi bidrager til at gøre trafikken mere sikker for alle. Derfor deltager vi hvert år aktivt i flere af Rådet for Sikker Trafiks årligt tilbagevendende kampagner. 

KØR BIL NÅR DU KØRER BIL
Uopmærksomhed er en afgørende faktor i en tredjedel af alle trafikulykker. Vi har travlt med alt for mange andre ting, når vi kører bil. Vi skal indstille gps, finde solbriller, skrive en sms eller trøste et barn på bagsædet. Eller også sidder vi helt enkelt i vores egne tanker.  Rådet for Sikker Trafik opfordrer med kampagnen ’Kør bil når du kører bil’ til at holde fokus bag rattet. 

KLAR TIL ET PUST
Hver sjette dødsulykke i trafikken skyldes alkohol. Med kampagnen ’Klar til et pust’ sætter Rådet for Sikker Trafik fokus på alle de gode ting i livet, som vi sætter på spil, hvis vi vælger at køre med alkohol i blodet. Kampagnen henvender sig hovedsagligt til den målgruppe, som regner på, hvor meget de kan drikke uden at overskride promillegrænsen på 0,5, og dermed udsætter sig selv og andre for store sociale, økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser. 

SÆNK FARTEN
Fart er stadig den største dræber i trafikken – og ulykker sker ofte ved de små overskridelser. Vi glemmer at holde øje med farten og lægger ikke mærke til, at vi kører for stærkt. Mange af os glemmer også at sænke farten, når det regner, sner eller er tåget. Faktisk kunne halvdelen af alle dødsulykker være undgået, hvis føreren havde overholdt hastighedsbegrænsningen eller kørt efter forholdene. Kampagnen ’Sænk farten’ fokuserer på konsekvenserne af den høje fart – både ulykkerne, bøderne og det frakendte kørekort. 

 

Trafiksikkerhed

 

 


BØRNEULYKKESFONDEN


Børneulykkesfonden udbreder viden om forebyggelse af børneulykker, laver målrettede forebyggende aktiviteter med udgangspunkt i børns leg, kreativitet og fysisk udfoldelse og arbejder for at skabe sikre rammer for børn uden at gå på kompromis med leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.
Børneulykkesfonden arrangerer Årets Refleksdag i samarbejde med Codan og går hvert år på gaden i udvalgte byer sammen med en lang række partnere – heriblandt Q-Park – og uddeler reflekser til de bløde trafikanter. 

Årets Refleksdag, som afholdes hvert år på torsdagen, før vi går over til vintertid, har til formål at sætte fokus på synlighed i trafikken og brug af reflekser i den mørke tid.

Samtidig afholder løbeklubber rundt om i Danmark Refleksløb, og børnehaver og skoler sætter fokus på synlighed i trafikken med læringsmaterialet ’Refleksbetjente’. Q-Park deltager hvert år i den prisvindende kampagne og deler reflekser ud til de lokale skoler i nærheden af vores P-huse.  

 

Boernulykkesfonden

 
Please wait
Online betalingsmuligheder
American Express
Dankort
Maestro
Mastercard
Visa