MØD EN Q-PARKER

Mød Ronnie - P-vagt i Vest

"Jeg kan virkelig godt lide, at det er så frit, og at der er så stor tillid til os."

 

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

Jeg møder tidligt om morgenen. Mange ville nok mene, at det i virkeligheden er om natten. Jeg kører som regel mellem kl. 3.00 og kl. 10.30. Som P-vagt er det jo mit job at sørge for, at P-pladserne er ledige til dem, som har ret til at bruge dem. Det gør jeg ved at opdage misbrug, altså når nogen holder på en plads, som er forbeholdt nogle andre. Om natten opdager jeg mange af dem, som har ’lånt’ andres P-plads natten over. Det må de selvfølgelig ikke, for så er der jo en, der mangler sin plads.

 

Hvordan er det at arbejde hos Q-Park?

Jeg synes, det er dejligt! Q-Park er en rigtigt god arbejdsplads. Her i vores område er vi jo lidt ’overladt til os selv’, fordi der er langt mellem de byer, som vi dækker. Vores leder sidder 70 km væk, så vi har en meget høj grad af frihed under ansvar. Jeg kan virkelig godt lide, at det er så frit, og at der er så stor tillid til os.

 

Hvad er det bedste ved dit job?

At hver eneste dag er forskellig. Jeg har forskellige udfordringer hver dag, og jeg løser selv problemerne, når de opstår. Så jeg får lov til at bruge indersiden af hovedet og være lidt kreativ og løsningsorienteret.

 

Q-Park parkeringsvagt

 

Hvor længe har du været ansat hos Q-Park?

Jeg har været P-vagt hos Q-Park siden starten af 2013.

 

Hvordan lever du op til vores motto Quality in parking?

Det gør jeg hver eneste dag, når jeg møder ind på mit arbejde. Jeg sørger altid for, at alt er i orden på pladserne. Jeg tjekker ikke kun, om der er biler, som er parkeret i strid med reglerne, men også om alt er, som det skal være med skiltene osv.”

 ”Jeg sørger for at få talt med pladsejerne og vise, at vi er her. Og så lægger jeg vægt på altid at være præsentabel og holde en god tone. 







Please wait
Online betalingsmuligheder
American Express
Dankort
Maestro
Mastercard
Visa