Alle elsker gratis parkering. Men når der er mangel på parkeringspladser, er gratis parkering ikke en effektiv løsning. Og selvom de ikke selv kan se det, så er det heller ikke den bedste løsning for den enkelte bilist, fordi de spilder tid og brændstof på at køre rundt og lede efter et sted at parkere.
Derudover betyder gratis parkering i det offentlige rum, at det offentlige rum ikke kan bruges til andre formål eller af mennesker, som ikke er bilejere.
For enkelthedens skyld er forholdet mellem udbud og pris vist grafisk som en lige linje. I virkeligheden ville det være en kurve, som konvergerer ved uendelighed på aksen for antallet af parkeringspladser.
Lad os antage, at efterspørgslen på parkeringspladser afspejles i den maksimale pris, som bilister er villige til at betale for at være garanteret en parkeringsplads frem for at undvære en parkeringsplads i en behagelig afstand fra deres destination (reservationsprisen).
Vi kan vise denne efterspørgsel med en nedadgående linje.
Bilister med de mest presserende behov er villige til at betale f.eks. 10 Euro pr. dag, mens bilister med de mindst presserende behov kun vil parkere deres bil, hvis parkeringen er gratis.
Hvis antallet af parkeringspladser er mindre end antallet af bilister, som ønsker at parkere, mindskes forbrugeroverskuddet – den gode følelse – pga. usikkerheden omkring at finde et sted at parkere.
Specifikt, sker der det, at hvis antallet af pladser falder med 50%, falder udnyttelsen af pladserne faktisk også, hvis parkeringen fortsat er gratis. Det mindskede røde område repræsenterer det sandsynlige forbrugeroverskud.
Bilister med mindre presserende behov for parkering kan ende med at optage pladser, som bilister med mere presserende behov er villige til at betale for.
Lad os antage, at prisen for parkering er sat til 5 Euro pr. dag. På dette niveau matcher efterspørgslen udbuddet, og alle, som ønsker at parkere, kan finde en parkeringsplads.
Markedet er i balance, fordi ingen, som er villige til at betale 5 Euro for at parkere, mangler en plads, og de spilder ikke længere tid på at lede efter en plads. De, der ikke er villige til at betale 5 Euro, finder en alternativ løsning.
De samlede fordele ved betalingsparkering er sammensat af det sorte område og det røde område. Det sorte område repræsenterer den fordel, som forbrugerne oplever at få for deres betaling.
Det røde område repræsenterer de mindre håndgribelige fordele, som opleves af bilister, der var ville til at betale mere, hvis der ikke havde været en standardiseret pris. Med andre ord – forbrugeroverskuddet ved betalingsparkering.
Lad os sammenligne fordelene ved betalt parkering og gratis parkering. Hvis de samlede fordele ved betalingsparkering er større end det sandsynlige forbrugeroverskud ved gratis parkering, så er betalingsparkering mere effektivt end gratis parkering.
Vi behøver kun at sammenligne det sorte område ovenfor, som repræsenterer betalingsparkering, med det røde område. Det viser sig, at det røde område (forbrugeroverskuddet ved gratis parkering) er identisk i størrelse med det sorte område.
Altså overskrider de samlede fordele ved betalingsparkering de samlede fordele ved gratis parkering med forbrugeroverskuddet ved betalingsparkering (området med rød skygge). Og det er de samlede fordele, for både bilisterne og den lokale økonomi, som tæller, når der er mangel på parkeringspladser.
Artiklen er bearbejdet fra følgende artikel: http://livingeconomics.org/article.asp?docId=292 - Narrated lecture comparing total benefits under free vs paid parking when parking spaces are scarce.
