Pressemeddelelse

Prisstigning på P-afgifter

Omkostninger til et nyt parkeringsklagenævn får Q-Park til at justere P-afgifterne fra 1. marts 2018


Et nyt klagenævn for parkeringsbranchen forventes at være klar til at behandle indsigelser fra bilister fra den 1. juli 2018. Klagenævnet, hvis etablering Q-Park har støttet fra begyndelsen, skal behandle indsigelser fra bilister, som mener at have modtaget en P-afgift uretmæssigt.

Tilslutningen til klagenævnet medfører ekstra omkostninger for de private parkeringsselskaber, og for Q-Park betyder det en stigning i prisen på P-afgifter på kr. 30,-. Samtidig pristalsregulerer Q-Park afgifterne med kr. 10,-, så en overtrædelse af parkeringsreglerne fremover vil koste bilisterne i alt kr. 790,- inkl. moms, hvis afgiften er udstedt af Q-Park.

Q-Park har igennem flere år arbejdet for etableringen af et klagenævn, og vi var derfor meget tilfredse med den lov, som Folketinget vedtog i maj 2017”, udtaler Alex Pedersen, administrerende direktør i Q-Park.

”Vi er glade for, at det nye klagenævn for parkering forventes at være klar den 1. juli til at behandle indsigelser fra bilister, der mener, at de har modtaget en uberettiget kontrolafgift”, fortsætter Alex Pedersen.

Loven bestemmer i øvrigt, at det fra 1. juli ikke længere vil være lovligt at udstede afgifter, hvis parkeringsselskabet ikke er tilsluttet et klagenævn. Derfor vil det på alle afgifter udstedt af Q-Park efter 1. juli fremgå, at Q-Park er tilsluttet klagenævnet, ligesom afgifterne vil være påtrykt en vejledning om, hvordan man kan klage.

Q-Park p-afgift 

Q-Park har beregnet omkostningerne i forbindelse med tilslutning og behandling af klager i klagenævnet og de afledte omkostninger i selskabet, til sammenlagt kr. 24,- plus moms pr. afgift. Prisen for en afgift vil derfor pr. 1. marts blive reguleret fra kr. 750,- til kr. 780,- Samtidig pristalsreguleres afgifterne fra oktober 2015 med kr. 8,- plus moms, i alt kr. 10,-. Afgifter udstedt efter 1. marts 2018 vil derfor være på kr. 632,- plus moms, i alt kr. 790,-. 

Til sammenligning koster en afgift udstedt af det offentlige kr. 510,- uden moms. De offentlige afgifter pålægges - modsat de private afgifter - ikke moms, ligesom det offentlige heller ikke er omfattet af loven om klagenævnet. Klager over afgifter udstedt af det offentlige kan derfor ikke indsendes til Klagenævnet.

Prisreguleringen vil ske løbende og forventes fuldt gennemført i løbet af marts måned.

 



Seneste nyheder

  • Trængsel og alarm
    | Julen er en travl tid, og det skaber ofte trængsel i byerne med megen trafik, hvor travle indkøbsgæster leder efter en ledig P-plads. Så det kan også blive svært for Julemanden at finde en ledig plads til kanen, når han skal dele gaver ud. Derfor har Q-Park igen i år sørget for en helt særlig parkeringsplads til ham i udvalgte P-huse landet over.   
    Læs hele historien her
  • Julemanden har fået sin egen parkeringsplads hos Q-Park
    | Denne jul har Q-Park reserveret en særlig parkeringsplads til Julemanden i vores parkeringshuse landet over. Pladserne er pyntet op og skaber ekstra julestemning for alle besøgende.
    Læs hele historien her
  • Sneen falder!
    | Sneen falder i store dele af landet, og det kan være på sin plads med en hurtig opdatering af reglerne for parkering i snevejr. For selvom det pynter i landskabet, så kan sneen godt give lidt udfordringer i trafikken.
    Læs mere
arrow