Aalborg Kongres & Kultur Center er et af Skandinaviens største og mest fleksible konferencecentre, der med sine mange lokaler kan tilpasses, så det passer til enhver konference. Og så er det Danmarks eneste ISO 20121-certificerede bæredygtige eventsted.
Aalborg Kongres & Kultur Center tilbyder topmoderne, flotte og lyse konference- og mødefaciliteter med alt i AV- og IT-udstyr. Med et bredt udvalg af konference- og mødelokaler, som alle kan indrettes efter specifikke ønsker og behov, kan du med garanti finde de rigtige rammer for din konference her.
Ved afholdelse af konference eller et møde i Aalborg Kongres & Kultur Center, kan man nyde kulinariske oplevelser i den historiske Restaurant Papegøjehavens charmerende omgivelser med udsigt over Kildeparken.
Ud over konference- og mødefaciliteter tilbyder Aalborg Kongres & Kultur Center f.eks. en engelsk pub med bl.a. dart og keglebaner, som kan bruges som et afbræk i konferencedagen eller til en hyggelig og uformel aften.
Fra Aalborg Kongres & Kultur Center er der direkte adgang til Hotel Scandic Aalborg City, som har 168 værelser, så man kan gå direkte fra hotellet til kongrescenteret og tilbage igen, uden at skulle bekymre sig for det danske vejr.
Fra Aalborg Kongres & Kultur Center er der direkte udgang til Kildeparken, hvor man blandt andet kan opleve Kunstnerparken med ”De Syngende Træer”. Her har verdenskendte kunstnere plantet et træ i forbindelse med deres optræden i AKKC og hvert enkelt træ er ledsaget af kunstnerens musik, som strømmer ud, når standeren under træet aktiveres. Få et godt afbræk i dagens program med en gåtur i den skønne park, hvor du kan lytte til træerne, nyde musikken og den friske luft.