Keramikcaféen i Randers er et kreativt frirum, hvor både børn og voksne kan male og dekorere deres eget keramik. Du kan vælge mellem omkring 250 forskellige keramikdele og sætte dit personlige præg på dem med farver og kreative idéer.
Personalet hjælper dig i gang med en introduktion, hvorefter du har tid til at fordybe dig i dit projekt. Når du er færdig, sørger Keramikcaféen for glasering og brænding, så dit færdige keramik efterfølgende kan hentes i caféen. Undervejs kan du nyde kaffe, kolde drikke eller lidt sødt.