Persondatapolitik

Introduktion og Q-Park præsentation

Q-Park Operations Denmark A/S (herefter benævnt “Q-Park” eller “vi” eller “os”), med hovedkontor på Gladsaxevej 378, 2860 Søborg, Danmark, er en dansk virksomhed, der leverer tjenester af høj kvalitet i specialbyggede parkeringsfaciliteter og gadeparkering på strategiske steder i Danmark.  

Q-Park stræber efter at være den mest foretrukne og anbefalede parkeringspartner på strategiske steder, og tilbyde dig den bedst mulige service, baseret på funktionel kvalitet, operationel ekspertise, kundetilfredshed og holdbare økonomiske resultater.   

I udførelsen af vores forretningsaktiviteter, vil vi komme til at behandle dine personoplysninger. Derfor er vi forpligtede til at efterleve databeskyttelsesreglerne.  

Q-Park er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger som er beskrevet I denne persondatapolitik. Derudover er Q-Park B.V., ansvarlig for den overordnede ledelse af Q-Park Group. Q-Park B.V. er dataansvarlig sammen med os (fælles dataansvarlige) i forbindelse med analyse af forretningsoplysninger.  

 
Formålet med dette dokument er at være gennemsigtig om og forklare, hvordan og hvorfor vi behandler dine personoplysninger. For mere information om dette. Kan du kontakte vores Privacy Officer.  

 
  

Privacy Officer og kontaktoplysninger

Q-Park har udpeget en Privacy Officer. Vores Privacy Officer er dit primære kontaktpunkt for alle spørgsmål, kommentarer og klager vedrørende denne persondatapolitik og vores behandling af dine personoplysninger. 

Du kan kontakte vores Privacy Officer via privacy@q-park.dk

 

Hvordan vi behandler dine personoplysninger

1. Parkering
Når du parkerer i vores anlæg og på vores pladser, opgiver du nogle oplysninger til os, hvilket typisk vil være ved betaling af parkeringstilladelsen. Dette kan ske enten via vores digitale løsninger, hvis du køber en parkeringstilladelse på vores hjemmeside eller benytter dig af EasyPark-appen, eller hvis du betaler ved vores betalingsautomater. Indsamlingen af oplysninger kan også ske, hvis du får udstedt en parkerings- eller gæsteparkeringstilladelse fx via vores E-Park-system, enten ved at du selv indtaster dine oplysninger eller at en pladsadministrator gør det. Desuden kan indsamling ske, når du kører ind på vores parkeringsarealer, hvor vi benytter automatisk nummerpladegenkendelse, i hvilken situation vi vil registrere dit registreringsnummer via et kamera. Endeligt foretager vi i vores parkeringsanlæg videoovervågning med baggrund i kriminalitetsforebyggelse og ønsket om at yde service i forbindelse med din parkering. 

Q-Park innoverer konstant for at gøre parkering lettere for dig. Q-Park har introduceret parkering som en smart service ("PaSS") i parkeringsfaciliteter for at lade dig nyde en ubekymret parkeringsoplevelse. 

Q-Park har sin egen smartphone-app. En af dens funktioner er at downloade og vise en kontrolafgift. Når du bruger Q-Park-appen til disse "smarte parkeringsfaciliteter", behandler vi din QR-kode eller nummerplade til at gøre parkering mulig. For eksempel for automatisk at åbne udgangsbarrieren, når du går. Når du bruger vores tjenester med din QR-kode, får du scannet din QR-kode, når du kører ind og ud. Hvis du bruger vores tjenester med din nummerplade, bruger vi automatisk nummerpladegenkendelse. Vi tager et billede af din nummerplade. Vi tager ikke et billede af dit køretøj eller dets passagerer. 

I begge tilfælde registrerer vi dato, tidspunkt og parkeringsplads, du parkerer hos os. Vi bruger derefter digitale betalingsløsninger til at muliggøre fakturering. Det betyder, at vi fakturer dig automatisk, uden at du manuelt skal betale for en parkeringsbøde. 

Når du har givet dit samtykke, registrerer vi din nuværende placering via Q-Park-appen. Dette giver os mulighed for at hjælpe dig med at søge efter den bedste parkeringsfacilitet i nærheden og give dig en bedre brugeroplevelse ved at centrere det virtuelle kort omkring din nuværende placering. 

Når du ikke accepterer at sende dine placeringsoplysninger via appen eller dine mobilenhedsindstillinger, vil placeringsoplysninger ikke blive sendt til os. 

 

1.1 Kategorier af modtagere
Dine personoplysninger kan blive videregivet til offentlige myndigheder i form af SKAT, politiet, Datatilsynet, Parkeringsklagenævnet og domstolene. Desuden sker videregivelse til de af vores databehandlere, der leverer løsninger til betaling og udstedelse af parkeringstilladelser, samt til pladsadministratorer.

1.2 Formålene og retsgrundlaget for behandling
Det overordnede formål med behandlingen af personoplysningerne er at gøre din parkering mulig, hvad enten det er at modtage din betaling for parkering eller at udstede dig en parkeringstilladelse. Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, som vedrører behandling på baggrund af en kontrakt. Denne kontrakt vil være den såkaldte kvasiaftale, som du ved at parkere på et af vores parkeringsarealer er indgået i.  

For så vidt angår videoovervågning, sker behandlingen med grundlag i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og § 3, stk. 1, samt databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der kan i visse tilfælde ske videregivelse af overvågningsbillederne til politi eller forsikringsselskaber, enten med grundlag i tv-overvågningslovens § 4c eller databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.  

Desuden kan behandling ske, når vi udfører kontrol af køretøjer på vores parkeringsarealer med henblik på at sikre, at alle parkerede køretøjer har en gyldig parkeringstilladelse. Behandlingen finder sted, når vores parkeringsvagter scanner dit køretøjs registreringsnummer for at slå det op i vores systemer. Retsgrundlaget er det samme som lige ovenfor.  

Der kan ske en videregivelse af oplysninger til administratoren for det pågældende parkeringsareal, hvor formålet er at give administratoren mulighed for løbende at regulere i de parkeringstilladelser, der udstedes. Denne videregivelse sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, som vedrører behandling på baggrund af en interesseafvejning. Vi har en interesse i at videregive oplysningerne for at opfylde samarbejdsaftalen med administratoren, ligesom at denne skal kunne kontrollere og regulere, hvem der har parkeringstilladelser.  

En anden behandling, der grunder i interesseafvejningen, kan være videregivelse til visse myndigheder, hvis der foreligger væsentlige grunde for det. Dette kan navnlig være videregivelse til politiet med det formål at forebygge terror og kriminalitet og i øvrigt varetage samfundsmæssige interesser, ligesom det kan være videregivelse af oplysninger til Datatilsynet i forbindelse med en klagesag, du har indledt hos dem.  

Slutteligt vil behandling af dine kontaktoplysninger som pladsadministrator ske med det formål at oprette dig i vores systemer og give dig de nødvendige adgange, hvorfor behandling sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1. 

 

1.3 Hvor dine personoplysninger stammer fra
I overvejende grad vil dine personoplysninger komme direkte fra dig selv, når du betaler for eller på anden måde opnår parkeringstilladelse på et af vores parkeringsarealer, fx via køb fra vores hjemmeside eller brug af betalingsapp eller registrering til en digital P-tilladelse. Personoplysningerne kan også stamme fra en pladsadministrator, som du selv har givet personoplysningerne oprindeligt med henblik på udstedelse af P-tilladelse. Videre kan oplysningerne også stamme fra automatisk nummerpladeaflæsning og -fotografering ved indkørsel på vores parkeringsområder, hvor dette er udbydes. 

1.4 Opbevaring af dine personoplysninger
For dig som parkant sker opbevaring af dine oplysninger, så længe de er nødvendige til at opnå formålet med behandlingen, herunder også for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller beskyttes, eller hvis vi er omfattet af lovgivning, som tilpligter os at opbevare dem. Automatisk nummerpladegenkendelse opbevares almindeligvis i 3 dage, men i særlige tilfælde kan disse oplysninger opbevares i 92 dage. Videoovervågning fra vores parkeringsanlæg opbevares i 30 dage. Betalingsoplysninger skal ifølge bogføringslovens § 10 opbevares i 5 år. Øvrige personoplysninger slettes løbende fra vores forskellige systemer, når de ikke er nødvendige længere. Personoplysningerne med relation til parkeringstilladelser opbevares maksimalt i 3 år efter udløb af tilladelsen, idet dette afspejler de almindelige regler om forældelse, og fordi der af den grund kan opstå tvister om betaling og lignende i denne periode.  

For dig som pladsadministrator sker opbevaring af dine oplysninger i op til 1 år og 30 dage efter, at alle parkeringstilladelser er udløbet, og at du ikke har reageret på en henvendelse om inaktivitet. 

2. Abonnementsaftale i p-hus – Erhverv  
Når din arbejdsplads vælger at indgå en aftale om abonnement vedr. brugen af vores parkeringsmuligheder, afgiver de nogle personoplysninger, som er nødvendige for oprettelsen af abonnementet samt den løbende relation. Dette sker ved oprettelse af et abonnement hos Salgssupport. 
 

2.1 Kategorier af oplysninger 
Vi indsamler navn og mailadresse fra dig som er kontaktperson på vegne af din arbejdsplads. Benytter du dig af de parkeringsmuligheder som din arbejdsplads har hos os får vi din nummerplade fra din arbejdsplads via den udnævnte kontaktperson.  


2.2 Kategorier af modtagere 
Dine personoplysninger kan blive videregivet til din arbejdsplads. Desuden benytter vi vores databehandlere, der leverer vores kundesystemer. Databehandleren behandler udelukkende personoplysninger efter instruks fra Q-Park, og må derfor ikke anvende personoplysningerne til egne formål.  

 
2.3 Formålene og retsgrundlaget for behandling 
Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er for at kunne opfylde den aftale vi har indgået med din arbejdsplads om brug af vores parkeringsmuligheder. Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, som vedrører behandling på baggrund af en legitim interesse. Den legitime interesse er opfyldelse af en indgået aftale. 

 

2.4 Hvor dine personoplysninger stammer fra
Vi får oplysninger fra dig som kontaktperson. Er du bruger af din arbejdsplads’ parkeringsmuligheder hos os får vi videregivet nødvendige oplysninger fra din arbejdsplads.  

 

2.5 Opbevaring af dine personoplysninger
Vi vil opbevare dine oplysninger, så længe du er ansat hos din arbejdsgiver som har en aftale med os. I nogle situationer vil dine oplysninger blive gemt ift. fakturering af din arbejdsplads. Er det tilfældet vil vi have dine oplysninger i det indeværende år + 5 år efter bogføringsloven.  

 

3. Abonnementsaftale i p-hus – Privat 
Når du vælger at indgå en aftale om abonnement vedr. brugen af vores parkeringsmuligheder, afgiver du nogle personoplysninger, som er nødvendige for oprettelsen af abonnementet samt den løbende relation. Dette sker ved oprettelse af et abonnement hos Salgssupport. 

 

3.1 Kategorier af oplysninger
Vi indsamler navn, adresse, mailadresse og telefonnummer fra dig.  

 

3.2 Kategorier af modtagere
Vi benytter vores databehandlere, der leverer vores kundesystemer. Databehandleren behandler udelukkende personoplysninger efter instruks fra Q-Park, og må derfor ikke anvende personoplysningerne til egne formål.  

 

3.3 Formålene og retsgrundlaget for behandling
Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er for at kunne opfylde den aftale vi har indgået med dig om brug af vores parkeringsmuligheder. Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, som vedrører behandling på baggrund af en kontrakt.  

3.4 Hvor dine personoplysninger stammer fra 
Personoplysningerne stammer alene fra dig, idet vi ikke indhenter yderligere fra tredjeparter. 

 

3.5 Opbevaring af dine personoplysninger 
Vi vil opbevare dine oplysninger, så længe du har en aftale med os. Derudover har vi dine oplysninger gemt ift. fakturering i det indeværende år + 5 år efter bogføringsloven.  

 

 

4.  Kontrolafgifter
Hvis du ikke efterlever de privatretlige krav og regler, der er fastlagt for et givent parkeringsareal, kan vi udstede en kontrolafgift, som du skal betale for den retsstridige parkering.
 
4.1 Kategorier af oplysninger
Kun de personoplysninger, der er nødvendige, behandles. Der vil være tale om kontaktoplysninger i form af navn og adresse på dig som ejer eller fører af køretøjet, registreringsnummeret, afgiftsnummeret for afgiften, tid og sted for overtrædelsen samt billeder af køretøjet og eventuelle bemærkninger til afgiften fra vagten. Hvis du kommer med indsigelser til en pålagt afgift, vil alle de personoplysninger, du fremkommer med, desuden være en del af behandlingen.

4.2 Kategorier af modtagere
Dine personoplysninger kan blive videregivet til offentlige myndigheder i form af SKAT, politiet, Datatilsynet, Parkeringsklagenævnet og domstolene. Desuden sker videregivelse til de af vores databehandlere, der leverer løsninger til udstedelse af kontrolafgifter, samt til pladsadministratorer. Oplysninger om dig som ejer af et køretøj kan også videregives til brugeren af køretøjet, hvis det er denne, der er ansvarlig for den pålagte kontrolafgift. Slutteligt kan en modtager være vores tilknyttede inkassofirmaer, der bistår os med inddrivelse af kontrolafgifter i tilfælde af manglende betalinger. 

4.3 Formålene og retsgrundlaget for behandling
Det overordnede formål med behandlingen af dine personoplysninger er udstedelsen og inddrivelse af en kontrolafgift, hvis du parkerer i strid med de gældende parkeringsregler for et givent parkeringsareal.  Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, som vedrører behandling på baggrund af en kontrakt. Denne kontrakt vil være den såkaldte kvasiaftale, som du ved at parkere på et af vores parkeringsarealer er indgået i.
Behandling kan endvidere ske i forbindelse med en eventuel indsigelsessag, du vælger at indlede, hvis du bestrider kontrolafgiftens gyldighed. I denne situation vil vi tage udgangspunkt i de oplysninger, vi har indsamlet om dig, da vi udstedte kontrolafgiften, og de øvrige oplysninger, du måtte have givet i forbindelse med din indsigelse. Hvis du har gjort indsigelse direkte til en pladsadministrator og ikke til os, kan vi videregive navnlig billeder til denne for at klarlægge, hvorfor kontrolafgiften er udstedt. Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, vedrørende interesseafvejningsreglen, hvor vores legitime interesse består i at behandle din indsigelsessag og korrespondere med dig herom og i det hele varetage god kundeservice. 
En anden behandling, der grunder i interesseafvejningen, kan være videregivelse til visse myndigheder, hvis der foreligger væsentlige grunde for det. Dette kan navnlig være videregivelse til politiet med det formål at forebygge terror og kriminalitet og i øvrigt varetage samfundsmæssige interesser, ligesom det kan være videregivelse af oplysninger til Datatilsynet i forbindelse med en klagesag, du har indledt hos dem. 
I det tilfælde at du som ejer ikke har været fører af køretøjet, da kontrolafgiften blev udstedt, kan vi videregive en kontrolafgift til den egentlige fører, enten ved at du som ejer henvender dig til os eller ved at føreren henvender sig for at betale. Videregivelsen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, idet vi er retligt forpligtet efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder, til at give føreren af et køretøj besked om, at denne er blevet pålagt en kontrolafgift. 
Såfremt du har klaget over en pålagt kontrolafgift til Parkeringsklagenævnet, kan vi desuden videregive oplysninger om afgiften til nævnet. Dette vil være med baggrund i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, vedrørende behandling, som er nødvendig for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav. 
Samme retsgrundlag benyttes i forhold til den behandling, der finder sted, hvor vi er nødsaget til at overdrage en sag om inddrivelse af en kontrolafgift til vores tilknyttede inkassofirma på baggrund af manglende betaling. Hvis betaling fortsat ikke sker, vil en sag kunne indledes for de danske domstole.

4.4 Hvor dine personoplysninger stammer fra
Personoplysninger som nævnt ovenfor bliver indsamlet, når kontrolafgiften udstedes af en parkeringsvagt. Billeder af køretøjet og registreringsnummeret indsamles direkte på stedet, mens dine kontaktoplysninger som ejer af køretøjet indsamles fra det danske Motorregister. I tilfælde af, at dine oplysninger ikke fremgår af dette register, henvender vi os til SKAT og får herefter udleveret de manglende oplysninger. 

4.5 Opbevaring af dine personoplysninger
Opbevaring finder sted, så længe personoplysningerne er nødvendige til at opnå formålet med behandlingen, herunder også for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller beskyttes, eller hvis vi er omfattet af lovgivning, som tilpligter os at opbevare dem.
Vi er i henhold til bogføringsloven § 10 forpligtet til at opbevare oplysningerne i 5 år fra udgangen af det år, hvor afgiften er betalt eller annulleret.

5. Rekruttering 
Når du vælger at søge et job hos Q-Park, afgiver du nogle personoplysninger, som er nødvendige for rekrutteringsprocessen. Dette sker ved oprettelse af en profil på vores rekrutteringsportal samt ved indsendelse af din ansøgning.

5.1 Kategorier af personoplysninger
Der er tale om først og fremmest dine kontaktoplysninger, men desuden også oplysninger, som fremgår af dit CV og din ansøgning. Du kan også vælge at afgive oplysninger om køn, fødselsdato og civilstatus.

5.2 Kategorier af modtagere
Vi behandler udelukkende dine personoplysninger internt til brug for rekrutteringsprocessen, hvorfor der ikke sker nogen videregivelse.
3.3 Formålene og retsgrundlaget for behandling
Formålet med behandlingen er at behandle din ansøgning om en stilling hos Q-Park. Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, samt databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, idet både du som ansøger og vi har en legitim interesse i behandlingen. 

5.4 Hvor dine personoplysninger stammer fra
Personoplysningerne stammer alene fra dig, idet vi ikke indhenter yderligere fra tredjeparter. 
3.5 Opbevaring af dine personoplysninger
Dine personoplysninger opbevares i løbet af rekrutteringsprocessen forløb. Hvis du ikke tilbydes ansættelse ved afslutningen af processen, slettes personoplysningerne efter 6 måneder, medmindre du aktivt vælger at lade dem opbevare i et længere tidsrum. Hvis du tilbydes ansættelse, overføres dine personoplysninger til din personalemappe i vores HR-arkiv og opbevares dér i løbet af hele ansættelsesforholdet.

6. Videooptagelser
Vi bruger videoovervågning i vores parkeringsanlæg til at beskytte vores ejendom og parkeringsanlæg mod hærværk, optimere vores tjenester, understøtte vores driftsprocesser og forhindre svindel. Videoovervågning kan involvere indsamling og på anden måde behandling af dine personlige data som dit billede.

7. Bodycams 
Vi ønsker at skabe trygge rammer for vores P-vagter, hvorfor vores P-vagter er udstyret med et bodycam (kropsbårne kamera), der kan blive brugt til at forebygge og opklare episoder med vold og trusler mod P-vagterne. 

7.1 Kategorier af oplysninger
Vi indsamler lyd- og billedeoptagelser af dig. Optagelserne kan indeholde strafbare forhold. 

7.2 Kategorier af modtagere
Dine personoplysninger kan blive videregivet til offentlige myndigheder i form af politiet og domstolene. Desuden sker benytter vi de af vores databehandlere, der leverer løsninger til sikker opbevaring og videregivelse af optagelserne. Databehandleren behandler udelukkende personoplysninger efter instruks fra Q-Park, og må derfor ikke anvende personoplysningerne til egne formål. Derudover sker der en videregivelse til vores advokater ifm. konkrete retssager.

7.3 Formålene og retsgrundlaget for behandling
Det overordnede formål med behandlingen af dine personoplysninger er forebygning og opklaring af episoder med vold og trusler mod vores P-vagter. Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, som vedrører behandling på baggrund af en legitim interesse. Den legitime interesse er sikkerhedshensyn, herunder forebyggelse og opklaring af strafbare forhold.
Oplysninger om strafbare forhold behandles mhp. at varetage en berettiget interesse efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og databeskyttelsesforordningens art. 10. Den berettigede interesse er sikkerhedshensyn, herunder forebyggelse og opklaring af strafbare forhold. 

7.4 Hvor dine personoplysninger stammer fra
Vi får oplysninger fra optagelserne med kameraerne som P-vagterne bærer. Der sker kun optagelser, når kameraet er aktiveret. Det kan ses ved, at kameraet lyser. 

7.5 Opbevaring af dine personoplysninger
Vi vil opbevare optagelser fra bodycams i 30 dage, hvorefter optagelserne slettes. Optagelser der skal anvendes i forbindelse med straffesager opbevares indtil de er overgivet til politiet og lignende.

8. Markedsføringsformål
Når du registrerer en konto hos os, kan vi bruge dine personlige data som dit navn og din e-mailadresse til at reklamere for vores tjenester til dig, herunder for at give dig reklamemateriale eller tilbud på produkter og tjenester fra Q-Park, eller sende dig anden kommunikation i forbindelse med vores tjenester.

9. Oplysninger, vi behandler, når du bruger vores hjemmesider og app
Vi bruger cookies, web beacons (små grafiske data, der genkender brugeraktivitet, såsom om og hvor ofte en bruger har besøgt en hjemmeside) og andre teknologier til at indsamle oplysninger, der hjælper os med at forbedre din oplevelse. Cookies og andre lignende teknologier, som vi bruger, tillader vores hjemmeside og app at fungere og hjælper os med at forstå, hvordan vi bedre kan skræddersy disse til dine interesser.
Vi indsamler oplysninger relateret til den enhed, browser og den app, du bruger (såsom dine enhedsidentifikatorer og dit operativsystem), og netværksoplysninger (teleselskabets navn, IP-adresse osv.) for bedre at forstå, hvordan besøgende på vores websted bruger vores hjemmeside og app, og for at overvåge og beskytte sikkerheden.
Dette giver os mulighed for at tilpasse og forbedre din oplevelse og analysere tendenser, administrere hjemmesiden, spore dine bevægelser rundt på vores hjemmeside og indsamle demografiske oplysninger om vores brugerbase som helhed. Q-Park bruger en kombination af væsentlige, statistiske, analytiske og marketingcookies. Du kan kontrollere eller nulstille dine cookies og lignende teknologier gennem din webbrowser, som giver dig mulighed for at tilpasse dine cookie-præferencer og afvise alle cookies eller angive, hvornår en cookie sendes. Nogle funktioner i tjenesten fungerer dog muligvis ikke korrekt, hvis muligheden for at acceptere cookies er deaktiveret. 
Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

10. Analyse af forretningsinformation
Q-Park og Q-Park B.V. kan bruge data indsamlet ved levering af parkeringsydelserne, såsom QR-kode, dato, parkeringssted eller bopæl, i aggregeret form til at få indsigt og træffe beslutninger på baggrund heraf. Dette giver os mulighed for at forbedre og optimere vores parkeringstjenester. For eksempel ved at overvåge, hvor mange køretøjer der er på hvilke parkeringspladser på hvilke tidspunkter, kan vi håndtere enhver trængsel.

 

 

Overførsel af dine personoplysninger

Q-Park forpligter sig i princippet til at behandle dine personoplysninger indenfor EU/EØS, så meget som muligt. Når vi behandler dine personoplysninger udenfor EU/EØS, forpligter vi os til kun at behandle dine personoplysninger i lande, for hvilke Europa-Kommissionen har udstedt en tilstrækkelighedsbeslutning. Når Europa-Kommissionen ikke har udstedt en tilstrækkelighedsbeslutning, forpligter vi os til at implementere passende og forsvarlige sikkerhedsforanstaltninger for at give et passende niveau af beskyttelse af dine personoplysninger.

 

Dine rettigheder

Q-Park ønsker at gøre dig opmærksom på, at du har følgende rettigheder:

RET TIL INDSIGT
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. 

RET TIL BERIGTIGELSE
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

RET TIL SLETNING 
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
 
RET TIL BEGRÆNSNING AF BEHANDLING
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. 

RET TIL DATAPORTABILITET 
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
 
RET TIL INDSIGELSE 
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

RET TIL AT TILBAGEKALDE SAMTYKKE 
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke til vores behandling af dine personoplysninger tilbage.

RET TIL IKKE AT VÆRE GENSTAND FOR EN AUTOMATISK AFGØRELSE
Du har ret til at kontakte os om og gøre indsigelse mod beslutninger baseret på udelukkende automatiseret behandling af dine personoplysninger, som har juridiske eller tilsvarende væsentlige virkninger for dig.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
 
KLAGE TIL DATATILSYNET
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk

Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder, bedes du kontakte vores Privacy Officer. Bemærk venligst, at før vi svarer på din anmodning, kan vi bede dig om yderligere oplysninger for at bekræfte din identitet.
Q-Park bestræber sig på at vende tilbage til dig hurtigst muligt og senest inden for en måned efter at have modtaget din anmodning. Vi kan blive nødt til at forlænge denne periode med op til to yderligere måneder. I så fald vil vi informere dig om forlængelsen inden for en måned efter at have modtaget din anmodning.
 

 

Ændringer og opdateringer

Da vi løbende forsøger at håndtere dine personoplysninger på den bedst mulige måde, afspejle ændringer, indarbejde dine forslag og for at opfylde lovkrav, kan vi opdatere denne persondatapolitik fra tid til anden. Vi vil oplyse dig om væsentlige ændringer i persondatapolitikken ved at offentliggøre en meddelelse på vores hjemmeside (www.q-park.dk). Eventuelle ændringer eller modifikationer træder i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen af den opdaterede persondatapolitik på vores hjemmeside.

Din fortsatte brug af vores tjenester er underlagt den altid gældende persondatapolitik.

arrow